Undersider baggrund mørk

Panorama og CBCT røntgen

Billeder med panorama og CBCT røntgen

På tandklinikken Søborg Hovedgade 86 har vi det mest moderne udstyr indenfor røntgenbilleder. Det sikrer dig de bedste forudsætninger for korrekt behandling og varig mundsundhed.

Panorama røntgen

Hvis du er ny patient, eller har et særligt behandlingsbehov vil vi ofte supplere de almindelige røntgenbilleder med et panorama røntgen – ofte kaldet et overbliksbillede.

På et panorama røntgen kan vi se alle dine tænder, kæbeben, bihuler, kæbeled samt enkelte nerver og store blodkar. Billedet giver et godt overblik over din tandstatus og eventuelle problemer, der ellers kan være vanskelige at finde. Desuden er det et værdifuldt værktøj, når vi laver større behandlingsplaner.

Cone Beam CT røntgen

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at tage en Cone Beam CT eller CBCT scanning. CBCT er et 3D røntgenbillede, som muliggør planlægning af fx komplicerede operationer i munden eller detaljeret vurdering af en betændelse. Når vi tager en CBCT, bliver billedet vurderet af en røntgen specialist, så vi sikrer den bedste kvalitet hver gang.

Henvisning til røntgen

Vi tager imod henvisninger til panorama og CBCT fra kolleger i området. Er du tandlæge og har brug for et stort røntgenbillede, kan du henvise til os via EDI eller telefonisk. Vi kontaktes på telefon: (+45) 39560307.

Sidebar